|
Stil
og metode
Jeg har altid interesseret mig for, og fundet inspiration i så
godt som alle former for traditionel musik og det er på det
grundlag jeg skriver min musik.
Det er svært at definere stil, men det er vel en bevidst afgrænsning
af et område.
For min del er der ikke "frit valg på aller hylder",
og mange kolleger undrer sig over at der er numre jeg ikke vil spille.
Min egen smag og musikalske baggrund spiller ind. Jeg skriver og
spiller den musik jeg selv godt kan lide at høre, men grunlæggende
skal følgende elementer være til stede:
1 - Signatur
Et tema eller melodisk figur indleder et givet arangement og forekommer
som citat på strategiske steder i arrangementet. En signatur
gør et nummer umiddelbart genkendeligt. Det traditionelle
solistiske indslag som indledning finder jeg fantasiløst
og det er ikke noget jeg ynder.
2- Tempo
Som princip er jeg en halvtempomand og skriver altid basstemmen
i forlængelse af en tematisk rytmeguitar, så de to instrumenter
indgår en tematisk / rytmisk symbiose. Jeg prioriterer en
melodisk basstemme, der gerne skal kunne stå alene, med en
figur der strækker sig over flere takter.
3 - Baggrund
Instrumenteringen bestemmer hvordan de enkelte instrumenter indgår
i arrangementet, som en baggrund af temaer og figurer, der gerne
tilsammen skal danne en inciterende rytmisk fundament.
4 - Solistiske indslag
En variation af den tematiske baggrund eller en ny, danner grundlag
for solistiske indslag. Evt. skrives et nyt stykke og soloen har
ligeledes tematisk karakter og er fraseret med pauser så baggrunden
kommer til orde. Det er en sjælden undtagelse, hvis jeg vælger
at "fyre den af".
Baggrunden kommer osse frem imellem sanglinier og vers og fill-inns
er heldidgvis kke altid påkrævet.
5 - Andre variationer
Instrumentale stykker skrevet til lejligheden kan indgå i
et arrangement og være med til at gøre et nummer "større".
B og C stykker i en sang forekommer ikke sjældent.
6 - Det færdige resultat
At arbejde med temaer og rytmiske figurer over flere takter som
bagrund gør en indspildning høreværdig ud over
et par gennemlyrninger. Numrene kan have en varighed op til 5 -
7 min uden at virke lange. Tilfældet spiller meget ind hvor
baggrunden kommer til orde, og man kan finde flere lag i musikken
efter et par
gennemlytninger. |